Om kirken
Sct. Catharinæ kirke er en senromansk teglsstenskirke, der er ombygget flere gange i forskellige stilarter, der hver sætter sit særlige præg på kirken. Kirken er ombygget sidste gang i 1926
Kirken findes i det indre af Hjørring, og ligger tæt ved Sct. Hans og Sct. Olai kirker.
Der deles sognegård med Sct. Hans kirke, og kirkekontor med både Sct. Hans og Sct. Olai. Sognegård og kirkekontor er beliggende umiddelbart overfor kirken Lille Kirkestræde 4, Hjørring.
Sct. Catharinæ betjenes af fire præster, der skiftevis holder gudstjenester på søndage og helligdage. To organister sørger for et godt og velkvalificeret musikliv på et af landets største orgler.
På hverdage er sognegården et aktivt hus fyldt med konfirmander, minikonfirmander, foredrag og møder.
Du er altid meget velkommen til at tage kontakt til præster eller menighedsrådSct. Catharinæ kirke, Lille Kirkestræde 1, Tlf. 98 90 95 25, Mail: kirken@catharinae.dk
Af Hjørrings tre middelalderkirker er Sct Catharina Kirke den yngste og byens hovedkirke. Den er viet til Catharina den Hellige af Alexandria, Hjørrings skytshelgen, der døde som martyr den 25. november år 307.
Kirkebygningen o. år 1250
Nogle få tilbageblevne murrester tyder på, at man tog den oprindelige lille kirke i brug omkring 1250, og i 1993 valgte man at fejre kirken samtidig med byens 750-års købstadsjubilæum. Kirken har oprindeligt haft romansk apsis som Sct Hans (I), og begge de to kirker er bygget af røde teglsten. Oprindeligt var der mandsindgang mod syd og kvindeindgang mod nord. 1 1903 fandt man under tårngulvet noget, der kunne være en gammel brønd. Måske var det den, der leverede vievand og dåbsvand, og som vistnok har ligget vest for den oprindelige kirke.
Bygningsændringerne
Den første kirke har sikkert haft bjælkeloft, men sidst i 1400-tallet fik hele kirken krydshvælv, og lidt senere ca. 1500 blev kirkens tredje hvælv mod vest opført sammen med tårnet (2).
I midten af 1400-tallet byggede præsten Peder Pedersøn det, der i dag er kor og dengang sideskib mod syd, som Sct. Annæ Kapel (3). Ligesom tårnet blev det påbygget selve skibet med en spidsbue. Omtrent samtidigt med Sct. Annæ Kapel blev der også opført en ny tresidet gotisk apsis mod øst (4) til erstatning for den oprindelige romanske.
Endnu lidt senere blev der bygget et våbenhus på Sct Annæ Kapels vestside (5), og der blev opført et lille sakristi med hvælv ved kirkens nordside (6). Den tøndehvælving der nu rummer slægten Langes gravsted nedenunder sakristiet, blev bygget i 1635 og købt af Lange-familien som kapel. Den øverste del forblev sakristi, indtil det i 1670 blev købt som Fuglsigs kapel. Vægge og loft blev efter reformationen prydet af kalkmalerier, men ingen er synlige idag.
Årstallene på tårnets mure angiver reparationerne gennem tiden. I 1793-95, efter en brand så voldsom, at blytaget smeltede, blev de takkede gavle erstattet af de karakteristiske nordjyske barokkamme.
Kirkebygningen o. år 1800
Kirkebygningen o. år 1800
Kirkebygningen o. år 1500
Næste betydende bygningsændring skete, da man i 1829 rev det middelalderlige våbenhus ned og opførte en ny hovedindgang, af form som en lille nyklassicistisk portal (7), som tilbygning på Sct. Annæ Kapel. I dag er det sakristi og præsteindgang.
Hjørring voksede, og i 1855 var Sct. Catharina Kirke blevet for lille. Man besluttede at udvide bygningen med et sideskib mod nord (8) og fik derved en kirke med korsarme. Den næste markante ændring kom med installeringen af centralvarme i 1876. Den høje skorsten og fyrrummet (9), der blev rejst mellem Langernes kapel og den nordlige korsarm, fik dog kun en kort levetid.
I 1908 blev norddøren i tårnet tilmuret, og en ny hovedindgang åbnet med portal tegnet af arkitekt C. Harild.
Kirkebygningen o. år 1880
Den nuværende kirke
Den sidste ombygning, den der gav kirken sit nuværende udseende, er tegnet af arkitekt H. Lønborg Jensen og gennemført i 1924-26. Det stilmæssige udtryk blev omhyggeligt videreført, så det er ikke let at se, at Hjørring ved den lejlighed fik en næsten ny kirke.
Kirkebygningen 1926
Kirkens hovedakse blev vendt 90 grader, da den lille nordfløj fra 1855 blev erstattet af en meget større treskibet nordfløj (10). Mod vest har den nye gotiske fløj basilikakarakter, hvilket er med til at give det store kirkerum lys. Alteret blev flyttet til den sydlige korsarm, der nu sammen med den nye fløj blev kirkens hovedskib. Det gamle øst-vesthovedskib blev tværskib.
De fleste af de gamle hvælvinger blev fornyet, og den midterste, den over korsskæringen, blev forhøjet.
Korsskæringen (11), hvor døbefonten nu står forsænket i gulvet, kom ved den store ombygning til at ligge to trin lavere end kirkens gamle kor, fem trin lavere end det nuværende korparti og to trin under den vestlige korsfløj. Den nye nordfløj kom til at ligge to trin under korsskæringen.
Der blev hovedindgang gennem et nyt våbenhus (12) mod Store Kirkestræde i øst, og den hidtidige hovedindgang i tårnet blev sideindgang. Indgangen fra 1829 gennem Sct. Annæ Kapel blev bevaret som præsteindgang. Ved samme lejlighed blev Fuglsig Kapel, det gamle sakristi, hvor der også er en lille indgang, indrettet med siddepladser.
Helle Jacobsen
