Mandag d. 6. januar 2020, kl. 14:30

Flugtruten til Sverige under 2. verdenskrig
Modstandsbevægelsens flugtrute fra Nordjylland.
v/pensioneret oberstløjtnant Henning E. Sørensen, Nørresundby

Flugtruten blev etableret og koordineret af bl.a. en række personer fra modstandsbevægelsen i Nordjylland, primært Aalborg og Frederikshavn.

Ruten blev brugt til at fragte personer, gods og post mellem Danmark og Sverige. I foredraget fortælles bl.a. om organisering og styring af ruterne, om selve transporten tværs over Kattegat og om de ledende personer i organisationen.

Med forskellige konkrete eksempler beskrives hvordan en flygtning kunne komme til udskibningshavnen og videre til Sverige i et Danmark, hvor den tyske besættelsesmagt var en konstant trussel.

Sæby var den vigtigste udskibningshavn - indtil tyskerne sprængte organisationen i begyndelsen af det sidste krigsår. I foredraget fortælles om Gestapos aktion i Sæby og Frederikshavn i de dramatiske dage i januar 1945.

Ved krigens slutning var de fleste af de involverede enten ”gået under jorden”, flygtet til Sverige eller sad som fanger i Frøslevlejren.

Foredragsholderen er Henning U. Sørensen, der i 2014 var med til at etablere en udstilling i Sæby om flugtruten.


Medvirkende
Henning E. Sørensen
Sted
Torvet 4, 9800 Hjørring, Danmark
Pris
Entré inkl. kaffe og kage kr. 35,00