
Mandagsmøde i Hjørring Sognegård
HER ER MIT LIV
Min familie og slægt stammer fra Astrup (på min fars side) og Sindal (på min mors side). Sammen med mine forældre, Elly og Harry Jørgensen, rejste jeg 1954 til landsbyen Sikonge i Vest-Tanzania (Tanganyika). Mine forældre, som blev udsendt af Brødremenighedens Dansk Mission (BDM), skulle stå for spedalskhedshospitalet ’Kidugalo’ i Sikonge. I foredraget vil jeg fokusere på mit ophold i Tanzania 1954-1964 som missionærbarn, kulturmødet og sproget (’det levende ord’), religion, traditioner og oplevelser i forbindelse med afviklingen af kolonitiden og Uhuru, den nye tid. Jeg vil inddrage lidt ubehandlet historisk stof fra kolonitiden og om den tidlige kirke i området. I skolen blev jeg konfronteret med det at være tosproget.
Student fra Hjørring Gymnasium 1971 og teologisk kandidat fra Aarhus Universitet 1983. Har to børn, en datter der bor i Hjørring og en søn der bor i København.
Arr.: Sct. Hans Menighedsråd