MAJ
18

Musikalsk legestue i Sct. Hans sogn vil være fyldt med salmer, sange, dans og leg. Alt sammen tilrettelagt efter børnenes præmisser.
Vi vil møde kirkemusen, som bor i kirketårnet og som hilser på hvert enkelt barn. Vi vil blæse sæbebobler, lege med faldskærm, tørklæder, rasleæg osv.
Vi vil møde børnene med glæde og humor og bestræbe os på, at børnene får en god og sjov stund i kirkens regi.
Legestuen vil vare ca. 40 min og derefter er der mulighed for at spise medbragte madpakker og der vil være en lille snack derefter.
Vi kan tilbyde legestuehold for børn mellem 9 mdr. til 3½ år.