Udgivet ons d. 30. okt 2019, kl. 00:00

Har du brug for lidt ekstra, for at julen bliver endnu bedre? 

Hvert år op til jul er der mulighed for at søge julehjælp. 
 
Det er en glæde, at Sct. Catharinæ menighedsråd igen i år kan være med til at dele glæde, mad og andre godter ud. Hjælpen uddeles fortrinsvis til enlige forsørgere med børn under 18 år og består af madvarer og andre gode ting til juledagene.
 
Julehjælpen uddeles til medlemmer af folkekirken, der bor i Sct. Catharinæ Sogn.
Julehjælpen kan søges hvis man er kommet i en betrængt situation, men hjælpen ydes fortrinsvis til børnefamilier og enlige forsørgere.

Julehjælpen skal søges på særlige skemaer, der udleveres på kirkekontoret fra den 1. november - skemaet kan også downloades her fra vores hjemmeside, skemaet skal være afleveret på kirkekontoret senest den 28. november kl. 12.00. Ansøgere vil herefter få besked pr. brev – både hvis man er kommet i betragtning, og hvis man ikke er kommet i betragtning.

Julehjælpsskema

Menighedsplejen
Sct. Catharinæ Sogn

Kategorier Download